-
1 klinga
I substantiv1. klinge, skarpt eller spidst blad på våben eller redskab (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)stålklinga; svärdsklinga; sågklinga
II verbumstålklinge; sværdklinge; savklinge
1. klinge, ringe, lyde, klirre, klinke -
2 klinga
I substantiv1. klinge, skarpt eller spidst blad på våben eller redskab (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Sammensatte udtryk:stålklinga; svärdsklinga; sågklinga
stålklinge; sværdklinge; savklingeSærlige udtryk:II verbum1. klinge, ringe, lyde, klirre, klinkeSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
kives — kives, kivedes, kivedes kives med nogen om noget = småskændes om noget uvæsentligt; = skændes, kævles, strides, tvistes, trættes; han kives med sin søster om legetøjet; lad nu være med at gå der og kives om ingenting … Danske encyklopædi
